Praktisk info

På Ærø er alle nødvendigheder, men her følger lidt praktisk info om huset og om området, så du kan finde din vej rundt på øen. Ønsker du at læse om øens seværdigheder, golfbanen, Søby Havn etc., så klik på de respektive menuer under Et Ærø for alle.

Priser og rengøring

Læs under Priser.

Husets faciliteter

  • Vaskemaskine
  • Tørretumbler
  • Opvaskemaskine
  • Internet
  • Fjernsyn (med 8 kanaler) og dvd-afspiller
  • Strygebræt og -jern
  • Petanquebane

Husdyr og rygning

  • Husdyr er velkomne.
  • Rygning er velkomment udenfor.

Strand

  • 100 meter til den nærmeste strand. (Uforstyrret stenstrand).
  • Flere steder på Ærø ligger der lækre sandstrande.

Indkøb

  • 4 km til det nærmeste supermarked (Dagli’ Brugsen i Søby).
  • 12 km til Netto (som ligger ved færgelejet i Ærøskøbing).
  • 20 km til en stor SuperBrugs med slagter (som ligger i Marstal).
  • Æg og sæsonens grøntsager forhandles hos landmanden på vejen ind mod Søby og hos mange andre gårde i omegnen, som har sat køleskab(-boks) og pengekasse ud ved vejen.
  • Ærøske specialiteter (Ærø-marmelade, Ærø-honning, æg, sæsonens frugt og grønt fra haven) købes bl.a. i Honninghuset i Bregninge. Forskellige andre specialiteter som Ærø Øl og ærøske bolsjer fås i Dagli’ Brugsen. Lækker ærøsk sæbe købes hos Sæberiet på vej mod Søby kun 1,5 km fra huset.

Læge og apotek

På Ærø findes der selvfølgelig skadestue, læge og lægevagt. Dagli’ Brugsen i Søby fungerer som fjernapotek – det vil sige, du kan hente medicin, som er blevet sendt til supermarkedet, men kan ikke på stående fod købe receptpligtig medicin kun lidt håndkøbsmedicin, såsom Benadryl (mod allergi). Det samme gælder for apoteket i Ærøskøbing, som dog har et større udvalg af håndkøbsvarer. I Marstal ligger til gengæld et rigtigt apotek. De har åbent i almindelige åbningstider og har ellers tilkaldevagt, så du kan hente presserende medicin døgnet rundt.

Dyrlæge

Ærø har en dyrlægeklinik med to dyrlæger. De har åbent døgnet rundt. Tager de ikke telefonen, lægger du besked, og de ringer hurtigt tilbage. Vær opmærksom på, at det koster det dobbelte i weekenderne.

Transport til og fra øen

Der er kun en måde at komme til Ærø på, og det er med færge. Heldigvis er der fire færgeruter, så det er ud over om natten altid muligt at komme til og fra øen. Dog kan det anbefales at bestille tid (især hvis I har bil med), så I er helt sikre på at komme med. I højtider og ved dokning kan der være booket op, så her skal I bestille.

Book færge og se afgange på Ærøfærgernes hjemmeside.

2 thoughts on “Praktisk info

  1. Vi er to familier (8-10prs) som har brug for en overnatning, fra lørdag d. 25/8 til om søndagen. Vi har praktisk talt kun overnatte der. Er det muligt? Og ifald til hvilken pris?

  2. Hej Tina,
    Vi er et tysk ägtepar med to piger paa 15 hhv. 11 aar, som gerne vil holde ferie paa Ärö. Vil hustet väre ledigt fra 11.-25.08.2018?
    Paa forhaand tak for tilbagemelding.

    Venlig hilsen
    Beate

Skriv et svar til Trine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *