For sejlere

Er I vilde med sejlsporten, men elsker også en sommerferie på land, kunne en oplagt feriemulighed være en sejltur til Ærø og et ophold i det dejlige hus i Skelhave 3. På Ærø ligger tre havne – en i Marstal, en i Ærøskøbing og en i Søby. Havnen i Søby ligger mellem Det Sydfynske Øhav og Østersøen kun 4 km fra huset. Det Sydfynske Øhav er noget helt særligt – klimaet er lunere end andre steder i Danmark og havet er prydet af små ø-perler, som er værd at besøge med båd på endagsture.

Info om Søby Havn

Beliggenhed: 54º 56,5′ N 10º 15,6′ E

Ejer: Søby Havn er en selvejende institution.

Kontaktinfo, havnekontoret: tlf. +45 62581430, fax +45 62582570, mobil 40219567.

De største skibe, der kan besejle havnen er ca.: 100 meter lange og 15 meter brede.

Dybden i indløbet er 4,8 meter.

På E-lige molehoved: Iso WR 2s. Tågesignal med elektrisk sirene på E-molens hoved: To toner hvert 1m. Kan kun forventes at være i gang i usigtbart vejr, når skibe ventes til havnen.

Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er ubetydelig. E-lig og NE-lig vind kan i ekstreme tilfælde give 1,4 m højvande og W-lig, SW-lig og S-lig-vind i ekstreme tilfælde: 1,4 m lavvande. Strømmen går på tværs af indsejlingen.

Fartbegrænsning: 3 knob.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *