Ærø byder på en masse oplevelser for både store og små, og hele året rundt kan du fornøje dig med dejlige ø-beskæftigelser. På Ærø ligger en fantastisk smuk golfbane, der har havudsigt 200 grader rundt; fire dejlige havne, der kan lede dig direkte over til de fantastiske små øer i Det Sydfynske Øhav; seværdigheder, der oser af idyl og romantik og så selvfølgelig en masse natur, der kan opleves på hest, i hestevogn, på cykel eller på gåben med en madpakke under armen.
Læs specifikt om andre seværdigheder og oplevelser ved at klikke på linkene nedenfor:
Lokale traditioner
I helligdagene og højtiderne sker der mange ting på Ærø. Fx kan du køre i kane om vinteren eller spise en lækker efterårsmiddag på det historiske Søbygaard, der ligger kun et par kilometer fra huset i Skelhave. Er I på Ærø i påsken, må I endelig unde jer selv at deltage i den lokale tradition ”æggekogning”. Rundt om på alle øens strande er folk fra nær og fjern påske lørdag samlet om at koge æg i saltvand på stranden. Konceptet er enkelt. Tænd et bål, fyld gryde med saltvand, og kog æg. Hertil: drik øl og snaps (gerne den hjemmelavede). Husk at bestille færge i god tid. Æggekogningen af noget af et tilløbsstykke – også for folk, der ikke er Ærø-boere.
Ud over æg koges der også pølser, så sennep og ketchup skal der til, og ellers skal der bare slappes af. Syltede æg og andre ægge-spidsfindigheder, der kan forberedes hjemmefra og uddeles på stranden er meget velkomment.
Kogningen er også meget populært hos børn, og for mange Ærø-boere er påskelørdag vigtigere end juleaften. Det er noget, man hygger sig med hele dagen og forbereder lang tid i forvejen, og alligevel er det nok et af de mest afslappende arrangementer, man kan forestille sig.
Skriv et svar